Processen for dig som modtager
Er du kommet dertil hvor ægdonation er det næste skridt for dig, så kan du her læse mere om processen som modtager af ægdonation. Du kan også læse og arbejde med vores refleksionsguide, som støtter dig i processen og de valg du står over for. Du finder guiden lige HER
Første skridt er at finde ud af hvilken donationsform du ønsker at benytte dig af. Du finder længere nede på siden beskrivelse af de forskellige donationsformer.
Når du har fundet ud af hvilken donationsform du ønsker at benytte dig af og skal du registrere dig på
klinikkens venteliste sammen med de kriterier, som du ønsker klinikken skal matche en potentiel ægdonor op i mod.
Det kan se således ud:
Ønsker til
Etnicitet (Du skriver den eller de etniciteter du ønsker at blive matchet med)
Hårfarve (Du skriver den eller de hårfarver du vil acceptere at blive matchet med)
Øjenfarve (Du skriver den eller de øjenfarver du vil acceptere at blive matchet med)
Vægt (Interval) (Fx fra 65-80 kg)
Højde (Interval) (Fx fra 160-175 cm)
Jo bredere dine intervaller er eller jo flere forskellige hår- og øjenfarver du vælger, eller slet ikke stiller krav til, jo hurtigere vil det være at finde et match.
Næste skridt herefter er at finde din tålmodighed frem. De fleste klinikker har ventetid på ægdonorer, nogle har få måneder andre op til 1 års ventetid. De er meget forskelligt fra klinik til klinik hvor meget information du modtager i denne periode udover når klinikken har fundet en potentielt donormatch til dig. Du vil modtage ovenstående karakteristika og du skal herefter beslutte om der er en ægdonor du ønsker at gå videre med.
Nogle vil opleve at blive kontakte af klinikken med et match, som ikke opfylder alle kriterier – det kan fx være at ægdonoren vejer et par kg mere end det max du har skrevet ind eller hun er højere eller lavere ect.
Det er helt op til dig, som modtager, om du vil gå videre med denne donor eller om du fx siger til klinikken at du kun vil acceptere donorer indenfor de fremsendte kriterier. Når du siger god for et match, skal donor i gang med stimulering og efterfølgende ægudtagning.
Hvis du har en partner skal vedkommende komme på klinikken samme dag som ægdonor skal have taget æg ud, hvis du benytter sæddonation skal du sikre at sædprøven er fremme hos klinikken i god tid, så man ikke risikere at æggene går til spilde.
Efter ægudtagningen vil du typisk få besked om, hvor mange æg ægdonoren har fået taget ud og at du om 5 dage vil få svar i din e-boks om hvor mange æg der er kommet på frys, medmindre der er aftalt frisk oplægning.
Herefter skal du som modtager i gang med en let stimulering henimod den kommende ægoplægning.
DONORTYPER
Herunder finder du et overblik over de forskellige donationstyper, der tilbydes i Danmark. Har du nogle spørgsmål, er du mere end velkommen til at kontakte os igennem vores rådgivningstelefon (Rådgivningstelefonen).
FAQ
Herunder finder du en FAQ for dig som modtager, skulle du have andre spørgsmål til ægdonation, kan du altid kontakte os på rådgivningstelefonen (Rådgivningstelefonen).
Donortyper
Herunder finder du et overblik over de forskellige donationstyper, der tilbydes i Danmark. Har du nogle spørgsmål eller ønsker du flere perspektiver på de forskellige donortyper, er du mere end velkommen til at kontakte os igennem vores rådgivningstelefon (Indsæt link til fanen ”Rådgivning”).
- Anonym donation
Ved anonym ægdonation får kvinden/parret kun få oplyst en basisprofil. Denne indeholder følgende oplysninger: Hudfarve, hårfarve, øjenfarve, højde, vægt, race/etnicitet. Derudover er der mulighed for oplysning af donors alder.
Som anonym donor får du ikke oplysninger om modtagerparret og heller ikke det barn, der evt. kommer til på baggrund af din donation.
- Åben donation
Ved åben donation er din identitet ikke kendt af kvinden/parret på donationstidspunktet. Men åben donation inkluderer, at et eventuelt barn, når det fylder 18 år, kan få oplysninger om din identitet.
Praksis er i dag, at det kun er barnet, der blevet til ved hjælp af åben donation, der kan søge oplysninger om donor og kun hvis donor har givet samtykke til, at barnet kan få udleveret oplysninger om donors identitet, når barnet er blevet myndigt. Barnet skal kontakte klinikken for at få oplysninger og eventuelt få kontakt med sin donor.
- Kendt donation
Ved denne donationsform donerer du æg til en kvinde/et par, hvis identitet du kender. Det er vigtigt at gøre klart, at kvinden/parret, som modtager dine æg også er bekendt med din identitet. Med andre ord - jeres kendskab til hinanden er gensidigt.
Hvor stort kendskabet skal være, afhænger af den aftale, du og modtager indgår med hinanden. Aftalen er mere eller mindre formel og ikke juridisk bindende. Der er mere tale om en code of condukt mellem donor og modtager. Der kan f.eks. være en aftale om, at du får besked om, hvis donationen resulterer i et barn.
Ved kendt donation er det ikke nødvendigvis op til barnet, som det ønsker information om eller kontakt til donor. Det er som oftest op til den aftale der laves mellem donor og modtager.
- Donation med udvidet profil
Her giver du tilladelse til, at modtagerparret og et eventuelt barn kan få en udvidet profil af dig udover dine basisoplysninger. Det kunne f.eks. være oplysninger om erhverv, fritidsinteresser, uddannelse, stemmeprøve, babyfotos og lign.
Det er helt op til dig, hvilke ekstra oplysninger du vil give. Du skal dog være opmærksom på, at de ekstra oplysninger, du giver, kan gøre modtagerparret og et eventuelt barn i stand til at spore din identitet via sociale medier m.m. Klinikken giver imidlertid ingen oplysninger om donors identitet og du får heller ikke oplysninger om eventuelle børn, der er blevet til. Det er vigtigt at være opmærksom på, at det ikke er alle klinikker, der tilbyder denne donationsform.
- Krydsdonation
Hvis du kender og gerne vil hjælpe et barnløst par/kvinde, som har brug for ægdonation, men donor stadig ønsker at bevare sin anonymitet (og altså ikke donere direkte til dem, du kender), kan man vælge krydsdonation.
Som ved anonym donation er der gensidig anonymitet, men en donation af æg sikrer at den kvinde/par, du kender, modtager klinikkens pulje af æg – og på denne måde kommer de således foran i køen.
Mød en donor
Ægdonor 32 år, har doneret to gange (indtil videre)
Da jeg gik i gymnasiet, sagde jeg, at jeg ville have syv børn, og jeg var ret sikker på, at jeg mente det. Men da jeg kom i slutningen af tyverne, tænkte jeg, at jeg i hvert fald bare skulle have ét. Også fordi jeg helst ville være solomor.
De sidste par år har jeg så tvivlet på, om jeg overhovedet skulle være mor. Til sidst gik det op for mig, at jeg nok hellere ville rejse Jorden rundt, gå til tonsvis af koncerter, skrive romaner og have god tid til at slappe af. Alligevel havde jeg et eller andet urinstinkt, der sagde, at jeg skulle reproducere. For efter mine formødre og forfædre havde gjort det i tusindvis af år uden stop, skulle det da ikke bare ende ved mig!
Så jeg fik den ide, at jeg ville være ægdonor. Så kunne jeg både give mine gener videre OG hjælpe nogle mennesker, der gerne ville have børn. Og så gjorde det heller ikke noget, at man kunne tjene nogle penge samtidig.
Jeg kom til samtale på en privatklinik, hvor jeg fik en rigtig sød læge. Til det første møde talte vi bare om mig og mine gener, og jeg blev scannet, og det så fint ud. Hormonsprøjterne var det, jeg havde frygtet mest, da det var mit eget ansvar at stikke mig, hvilket jeg aldrig havde gjort før. Men jeg fik et lynkursus på klinikken, og det viste sig at være ret nemt. Nålen gled næsten ind i maveskindet som en kniv i varmt smør. Det gjorde lidt ondt en gang imellem, men for det meste var det smertefrit. Jeg mærkede heller ikke humørsvingninger eller lignende.
På udtagningsdagen havde jeg min mor med som støtte, og det var godt, for jeg synes det gjorde rigtig ondt, selvom jeg fik morfin. Jeg begyndte at græde, og jeg blev i tvivl om, om jeg ville donere igen, selvom min læge sagde, at jeg var utroligt god til at modne æg. Resten af dagen hang jeg ud hjemme hos min mor, så vi var sikre på, at jeg var okay. Det var jeg, for jeg havde ikke brug for smertestillende efter udtagningen, og efter nogle timer var jeg heller ikke øm og følsom i maven længere.
To og en halv måned senere havde jeg mod på at donere igen. Jeg kom til scanning ca. tre gange inden udtagningen. Min mor havde denne gang ikke havde tid til at komme med. Men det gik fint, for jeg følte, jeg havde mere kontrol i denne omgang. Jeg vidste, hvornår og hvordan det ville gøre ondt, og så længe jeg måtte bande, kunne jeg godt klare det. Da min mor hentede mig en time senere, havde jeg ikke ondt og følte mig næsten helt normal.
Jeg regner med, at jeg skal donere alle seks gange.
Jeg har valgt at være åben donor, så jeg barnet har mulighed for at opsøge mig, hvis de har lyst. Jeg glæder mig til at få at vide, om nogen er blevet gravid med mine æg.
Ægdonor 29 år - 4 donationer
Jeg donerede første gang da jeg var 24 år. Jeg opmærksom på at ægdonation var en ting, da jeg læste en artikel i Ud & Se, for mere end ti år siden. I flere år fra jeg læste artiklen, til jeg tog beslutningen om at kontakte en klinik, gjorde jeg mig mange overvejelser. B.la. hvilken type donor vil jeg være, om jeg ville gøre det en eller flere gange, om det ville kunne påvirke min fremtidige fertilitet (hvilket ikke er tilfældet, jeg er pt gravid i 39. Uge) og meget mere.
Da jeg havde taget beslutningen, blev jeg først overrasket over, hvor omfattende det egentlig er med hormonbehandling og flere besøg på klinikken. Jeg synes, jeg brugte lidt mere tid, end hvad jeg havde forventet. Jeg var studerende havde mulighed for selv at strukturere min dag. Jeg var single, da jeg meldte mig som donor, men da jeg skulle igennem mit første forløb havde jeg lige mødt, hvem der skulle blive min kommende ægtefælle, så vi havde meget tidligt i vores forhold en snak om, at jeg ønskede at donere æg, hvilket jeg heldigvis blev bakket op i. He was a keeper.
Jeg husker mit første forløb som meget problemfrit. Jeg har aldrig haft det svært med nåle, så det at stikke sig selv var for mig ikke svært. Mit største problem var, at jeg ikke måtte cykle på dagen for ægudtagningen. Jeg oplevede ingen smerter eller bivirkninger ved hormonbehandlingen. Jeg fik god smertedækning under udtagningen, så det gjorde ikke særligt ondt. Det er selvfølgelig en lidt underlig fornemmelse, og jeg var træt, og skulle da også være lidt mere opmærksom på mit aktivitetsniveau dagene efter, men jeg har på intet tidspunkt følt at det begrænsede mig.
Jeg var så uheldig, at jeg ved anden donation udviklede cyster, hvoraf en (eller flere) sprang. Det resulterede i store smerter og en tur på skadestuen. Klinikken tilbød ekstra tjek og jeg oplevede de tog det meget alvorligt. Jeg har aldrig siden haft problemer med cyster eller lign.
Jeg fortæller glædeligt, folk jeg møder, at jeg har doneret æg. Jeg ønsker ikke at det skal være et tabu eller noget der er svært at snakke om. Jeg synes det er noget alle bør overveje. Mine donationer er åbne, så de børn der forhåbentlig er kommet til verdenen, kan hvis de vil, kontakte mig eller få information om mig når de bliver 18 år.