FAQ
Herunder finder du en FAQ for dig som modtager, skulle du have andre spørgsmål til ægdonation, kan du altid kontakte os på rådgivningstelefonen (Rådgivningstelefonen).
Se vores guide til de forskellige donationsformer her (Donortyper).
Det er kun dig – og evt. din partner, som kan svare på det. Men for at kunne træffe din/jeres beslutning på et oplyst grundlag, vil vi anbefale at du/I læser og arbejder med spørgsmålene i refleksionguiden, samt læser om de forskellige donationsformer under Donortyper
eller ringer til os på Rådgivningstelefonen
I det offentlige er ægdonation gratis. Er du tilknyttet en privatklinik er det lidt forskellig fra klinik til klinik men det koster typisk mellem 40-100.000 kr., alt efter om du fx vælge et enkeltstående forsøg eller en pakke med 3 behandlinger.
Enkelte klinikker tilbyder “Baby eller pengene tilbage”.
Du kan modtage æg fra en donor indtil det 41 år i det offentlige og indtil du bliver 46 år i det private regi. I udlandet findes der andre grænseværdier.
Der er ikke en aldersmæssig begrænsning for mænd.
Det synes vi er en privat sag, er du faldet for aldersgrænsen i Dk, vil det være en mulighed at søge mod udenlandske ægbanker eller fertilitetsklinikker.
Lovmæssigt er der ingen forskel på om du bliver mor med egne æg eller ved hjælp af en ægdonor. Du som kvinde kan måske følelsesmæssigt opleve at du ikke har lige så meget ret til jeres barn, som din mand har, fordi det er hans gener. Det er en helt naturlig følelse, som kan opstå i dig, når du bliver mor ved hjælp af ægdonation. Men husk på, at det er jeres barn. Og hvis du synes det bliver for svært eller tungt for dig, så ring endelig til vores rådgivningstelefon og få en snak med en af os.
Ja, det er det. I januar 2018 blev lovligt at lave dobbeltdonation i Danmark. Det vil sige, at man både kan modtage donoræg og donorsæd. Kravet er dog, at én af donationerne skal være med en åben donor, da barnet skal have muligheden for at kunne søge sit genetiske ophav. (Biologisk ophav er den kvinde der føder barnet jf. dansk lovgivning).
Det kan være et svært valg, du står overfor, når du skal beslutte hvilken donorform, du ønsker at benytte. Der kan – foruden dit personlige valg - være en række øvrige faktorer, som du bør overveje f.eks. din alder, ventetid på donor etc. Vores anbefaling er at du træffer dit valg ud fra et velovervejet og oplyst grundlag. Derfor har vi skabt en refleksionsguide til modtagere af ægdonation, som skal støtte dig i processen, så du træffer det valg som føles rigtig for dig. Du kan downloade den HER
Succesraten er mellem 50-60 % for en positiv graviditetstest og op til 50 % for en levedygtigt barn.
Det er meget varierende. For nogen kan det tage op til et år at finde den rette donor, andre nærmest samme dag som de skriver et opslag, hvor de søger en ægdonor. Derudover kan der være ventetid på klinikkerne, ægdonor skal måske være færdig med at amme først, eller har en anden donation i gang. Så fra du finder donor til du har æg i fryseren, kan der gå fra 3 måneder til et år. I nogle tilfælde vil der desværre ikke være æg til frys, hvorpå processen starter forfra.
I det opffentlige er der op til 1,5 års ventetid på ægdonorer. I det private mellem 3-12 måneders ventetid alt efter hvilken donortyper du eller I vælger. Nogle steder er der kortere ventetider på anonyme ægdonorer.
Der findes en hemmelig gruppe på Facebook som hedder “Den hemmelige gruppe - bliv ægdonor”, hvor det er muligt at søge en kendt ægdonor. Det er vigtigt at være opmærksom på at nogle klinikker kun tillader ægdonorer at donere kendt, hvis de har doneret åben før. Det vil sige at har donor doneret anonymt før, er det ikke sikkert at klinikken tillader et donortype skift!. Så søg altid for at kontakte din klinik for gældende retningslinjer.
Nej, det kan du desværre ikke! Ved kendt donation kan du selvfølgelig spørge og ytre et ønske om at kunne bruge hende igen, hvis det er en mulighed. På fertilitetsklinikkerne kan de ikke garantere samme donor, da det afhænger af donor, og særligt i forhold til om vedkommende har doneret max antal gange.
En ægdonor screenes ved hjælp af et spørgeskema om deres helbred og eventuelle arvelige sygdomme. Sprøgeskemaet udfyldes sammen med en læge.
De får taget blodprøver for smitsomme sygdomme (HIV, Hepatitis (smitsom leverbetændelse), Syfilis, Klamydia og Gonoré, samt AMH, som indikere om deres ægreserve er normal. De bliver derudover ultralydsscannet, for at sikre at deres æggestokke og livmoder ser normale ud.
Hvis alt ser fint ud, godkendes de som ægdonor og donor skriver derefter under på en kontrakt.
Ja, som udgangspunkt. Hvis donor kontakter fertilitetsklinikken, som hun er forpligtet til. Herefter kontakter de dig/jer for at viderebringe de specifikke oplysninger til dig/jer.
Der er flere muligheder for gratis psykosocial støtte til kvinder eller par, der er i fertilitetsbehandling. Vi, i Ægdonation Danmark, tilbyder støtte og vejledning på vores rådgivningstelefon.
Herudover er der:
Foreningen RO som tilbyder gratis online forløb for kvinder og par i fertilitetsbehandling
Patientforeningen Fertilitet og Tab som har på nuværende tidspunkt et tilbud i samarbejde med regionshospitalerne Horsens og Skive, samt løbende tilbud om netværksgrupper.
Fertility Care som tilbyder gratis telefonisk rådgivning.
Derudover findes der på landsplan en række fertilitetsrådgivere, terapeuter, vejledere og coaches med forskellige fokus, erfaringer og tilgange.
Der er forskellige måder, hvorpå du kan tale og fortælle dit barn om dets tilblivelseshistorie og du skal gøre det på den måde, der føles rigtig for dig. Forskning fra sæddonationsområdet peger dog på, at jo før du italesætter det overfor barnet, desto nemmere bliver det for barnet at forholde sig til det, som en helt naturlig del af deres historie. Derfor kan det være en god idé, allerede som gravid, at forholde sig til dette, så du bliver tryg ved dit barns fortælling og får et naturligt sprog for det.
Vi ved dog også, at nogen ønsker at hemmeligholde ægdonationen overfor barnet og evt. også overfor familie og venner. Et helt naturligt og forståeligt ønske om at skåne eller passe på barnet - og måske også dig eller jer som par.
I Ægdonation Danmark anbefaler vi åbenhed og ærlighed overfor barnet om dets tilblivelseshistorie af hensyn til barnets selvopfattelse og identitet. Ønsker du yderligere rådgivning omkring dette, så er du altid velkommen til at kontakte os på vores rådgivningstelefon (Rådgivningstelefonen).
Det kan være sårbart at åbne op for, at du/I er nået dertil i din/jeres behandling, at ægdonation er næste skridt for dig/jer. Første skridt er, at du/I har mod til at åbne op og fortælle en af dine nærmeste om, hvor du/I står i din/jeres proces. Husk at det er dit valg og at du på ingen måde skal stå til ansvar for andre udover dig selv, din partner og kommende barn. Der er ingen som har krav på, at du skal retfærdiggøre dit valg. Men du kan opleve at det føles sådan, når du begynder at fortælle andre om dit valg. Husk du altid har mulighed for at søge rådgivning og vejledning hos os (Rådgivningstelefonen).
Det er kun dig – og evt. din partner, som kan svare på det. Men for at kunne træffe din/jeres beslutning på et oplyst grundlag, vil vi anbefale at du/I læser og arbejder med spørgsmålene i refleksionguiden
eller ringer til os på Rådgivningstelefonen
Det er virkelig et svært spørgsmål, og det er kun dig, der kan mærke om det føles rigtigt for dig/jer, at tage skridtet videre til ægdonation. Hvis det føles uoverskueligt for dig og du mærker at du ikke har det godt i beslutningen, så søg hjælp. Du er altid velkommen til at kontakte os og få en snak (Rådgivningstelefonen).
Vi ved, at det kan være en stor sorg for mange at give afkald på egen genetik. Sorg er meget individuelt og vi håndterer det vidt forskelligt. Der er ikke nogen rigtig og forkert måde at sørge på. Sorg er i bund og grund en kærlighedserklæring til det, du har drømt om, ville gå i opfyldelse. Derfor skal der også være tid og plads til at bearbejde den sorg, der er forbundet med at skulle sige farvel til sin egen genetik i et kommende barn. Det vigtigste er at du søger hjælp, hvis sorgen bliver for svær at komme igennem selv. Du skal være mere end velkommen til at søge vores rådgivning og vejledning. Du er altid velkommen til at ringe på rådgivningstelefonen.