Ægmodtager
Processen
Er du kommet dertil hvor ægdonation er det næste skridt for dig, så kan du her læse mere om processen som modtager af ægdonation.
Første skridt er at finde ud af hvilken donationsform du ønsker at benytte dig af. Du finder længere nede på siden beskrivelse af de forskellige donationsformer.
Når du har fundet ud af hvilken donationsform du ønsker at benytte dig af og skal du registrere dig på
klinikkens venteliste sammen med de kriterier, som du ønsker klinikken skal matche en potentiel ægdonor op i mod.
Det kan se således ud:
Ønsker til
Etnicitet (Du skriver den eller de etniciteter du ønsker at blive matchet med)
Hårfarve (Du skriver den eller de hårfarver du vil acceptere at blive matchet med)
Øjenfarve (Du skriver den eller de øjenfarver du vil acceptere at blive matchet med)
Vægt (Interval) (Fx fra 65-80 kg)
Højde (Interval) (Fx fra 160-175 cm)
Jo bredere dine intervaller er eller jo flere forskellige hår- og øjenfarver du vælger, eller slet ikke stiller
krav til, jo hurtigere vil det være at finde et match.
Næste skridt herefter er at finde din tålmodighed frem. De fleste klinikker har ventetid på ægdonorer, nogle har få måneder andre op til 1 års ventetid. De er meget forskelligt fra klinik til klinik hvor meget information du modtager i denne periode udover når klinikken har fundet en potentielt donormatch til dig. Du vil modtage ovenstående karakteristika og du skal herefter beslutte om der er en ægdonor du ønsker at gå videre med.
Nogle vil opleve at blive kontakte af klinikken med et match, som ikke opfylder alle kriterier – det kan fx være at ægdonoren vejer et par kg mere end det max du har skrevet ind eller hun er højere eller lavere ect.
Det er helt op til dig, som modtager, om du vil gå videre med denne donor eller om du fx siger til klinikken at du kun vil acceptere donorer indenfor de fremsendte kriterier. Når du siger god for et match, skal donor i gang med stimulering og efterfølgende ægudtagning.
Hvis du har en partner skal vedkommende komme på klinikken samme dag som ægdonor skal have taget æg ud, hvis du benytter sæddonation skal du sikre at sædprøven er fremme hos klinikken i god tid, så man ikke risikere at æggene går til spilde.
Efter ægudtagningen vil du typisk få besked om, hvor mange æg ægdonoren har fået taget ud og at du om 5 dage vil få svar i din e-boks om hvor mange æg der er kommet på frys, medmindre der er aftalt frisk oplægning.
Herefter skal du som modtager i gang med en let stimulering henimod den kommende ægoplægning.
DONORTYPER
Herunder finder du et overblik over de forskellige donationstyper, der tilbydes i Danmark. Har du nogle spørgsmål, er du mere end velkommen til at kontakte os igennem vores rådgivningstelefon (Rådgivningstelefonen).
FAQ
Herunder finder du en FAQ for dig som modtager, skulle du have andre spørgsmål til ægdonation, kan du altid kontakte os på rådgivningstelefonen (Rådgivningstelefonen).
Processen
Er du kommet dertil hvor ægdonation er det næste skridt for dig, så kan du her læse mere om processen som modtager af ægdonation.
Første skridt er at finde ud af hvilken donationsform du ønsker at benytte dig af. Du finder længere nede på siden beskrivelse af de forskellige donationsformer.
Når du har fundet ud af hvilken donationsform du ønsker at benytte dig af og skal du registrere dig på
klinikkens venteliste sammen med de kriterier, som du ønsker klinikken skal matche en potentiel ægdonor op i mod.
Det kan se således ud:
Ønsker til
Etnicitet (Du skriver den eller de etniciteter du ønsker at blive matchet med)
Hårfarve (Du skriver den eller de hårfarver du vil acceptere at blive matchet med)
Øjenfarve (Du skriver den eller de øjenfarver du vil acceptere at blive matchet med)
Vægt (Interval) (Fx fra 65-80 kg)
Højde (Interval) (Fx fra 160-175 cm)
Jo bredere dine intervaller er eller jo flere forskellige hår- og øjenfarver du vælger, eller slet ikke stiller
krav til, jo hurtigere vil det være at finde et match.
Næste skridt herefter er at finde din tålmodighed frem. De fleste klinikker har ventetid på ægdonorer, nogle har få måneder andre op til 1 års ventetid. De er meget forskelligt fra klinik til klinik hvor meget information du modtager i denne periode udover når klinikken har fundet en potentielt donormatch til dig. Du vil modtage ovenstående karakteristika og du skal herefter beslutte om der er en ægdonor du ønsker at gå videre med.
Nogle vil opleve at blive kontakte af klinikken med et match, som ikke opfylder alle kriterier – det kan fx være at ægdonoren vejer et par kg mere end det max du har skrevet ind eller hun er højere eller lavere ect.
Det er helt op til dig, som modtager, om du vil gå videre med denne donor eller om du fx siger til klinikken at du kun vil acceptere donorer indenfor de fremsendte kriterier. Når du siger god for et match, skal donor i gang med stimulering og efterfølgende ægudtagning.
Hvis du har en partner skal vedkommende komme på klinikken samme dag som ægdonor skal have taget æg ud, hvis du benytter sæddonation skal du sikre at sædprøven er fremme hos klinikken i god tid, så man ikke risikere at æggene går til spilde.
Efter ægudtagningen vil du typisk få besked om, hvor mange æg ægdonoren har fået taget ud og at du om 5 dage vil få svar i din e-boks om hvor mange æg der er kommet på frys, medmindre der er aftalt frisk oplægning.
Herefter skal du som modtager i gang med en let stimulering henimod den kommende ægoplægning.
DONORTYPER
Herunder finder du et overblik over de forskellige donationstyper, der tilbydes i Danmark. Har du nogle spørgsmål, er du mere end velkommen til at kontakte os igennem vores rådgivningstelefon (Rådgivningstelefonen).
FAQ
Herunder finder du en FAQ for dig som modtager, skulle du have andre spørgsmål til ægdonation, kan du altid kontakte os på rådgivningstelefonen (Rådgivningstelefonen).
Ægmodtager
PROCESSEN
Herunder kan du læse om, hvordan processen er for dig, som modtager donoræg. Det er dog vigtigt at vide, at processen kan variere lidt fra klinik til klinik. Derfor anbefaler vi altid, at du spørger grundigt ind til forløbet på den klinik, du vælger. Derudover afhænger processen selvfølgelig også af, hvilken type donor, du vælger at bruge, f.eks. kan processen være en del anderledes, hvis du bruger kendt donor eller krydsdonation.
DONORTYPER
Herunder finder du et overblik over de forskellige donationstyper, der tilbydes i Danmark. Har du nogle spørgsmål, er du mere end velkommen til at kontakte os igennem vores rådgivningstelefon (Rådgivningstelefonen).
FAQ
Herunder finder du en FAQ for dig som modtager, skulle du have andre spørgsmål til ægdonation, kan du altid kontakte os på rådgivningstelefonen (Rådgivningstelefonen).
Processen for ægmodtager
Herunder kan du læse om hvordan processen er for dig, som modtager af donoræg. Det er dog vigtigt at vide, at processen kan varierer lidt fra klinik til klinik. Det er derfor vigtigt at spørge ind til forløbet på den klinik, du vælger. Derudover afhænger processen selvfølgelig også af, hvilken type donor du vælger at bruge, f.eks. kan processen være en hel del anderledes, hvis du bruger kendt donor eller krydsdonation.
1. Første skridt
Det første skridt for dig, som er kommet dertil, hvor donoræg er næste skridt, er, at finde ud af hvilken donationsform, du ønsker.
Du kan læse om de forskellige donationsformer her (link til donationsformer) og så kan du med fordel gennemgå disse spørgsmål til refleksion.
2. Venteliste og kriterier til donor
Når du har lagt dig fast på donationsform, skal du registrere dig på klinikkens venteliste, her registrerer du også de kriterier, som du ønsker, at klinikken skal matche en potentiel ægdonor op i mod.
Det kan f.eks. være krav til etnicitet, hårfarve, øjenfarve, vægtinterval og højdeinterval. Mange søger naturligt en ægdonor, der ligger tæt op ad deres eget udseende. I forhold til kriterier er det dog vigtigt at huske, at jo bredere dine intervaller er, jo flere muligheder har klinikken for at finde et match til dig.
Det er også muligt at skrive, at du ikke har nogle specifikke krav. På nogle klinikker skal du/I godkendes af en læge, inden du kommer på ventelisten, således at du ikke kan stå som aktiv på ventelisten, uden først at have haft en fysisk eller virtuel samtale med klinikkens læge.
3. Ventetid
Næste skridt er at finde tålmodigheden frem. De fleste klinikker har ventetid på ægdonorer, hos nogle er ventetiden nogle få måneder og andre op til flere års ventetid.
Det er meget individuelt, så det kan være en god idé at undersøge dette, inden I skriver jer op.
4. Donormatch
Det er meget individuelt fra klinik til klinik, hvor meget information du modtager i denne periode. Hos nogle får du først af vide, når klinikken har fundet en potentielt ægdonor til dig. Når der er fundet et match, får du en række karakteristika af vide.
Herefter skal du beslutte, om du ønsker at gå videre med denne ægdonor. Nogle vil også opleve, at blive kontaktet af klinikken med en donor, der ikke opfylder alle ens kriterier, det kan være donor vejer lidt mere end dit maks, eller er en smule højere/lavere eller noget tredje. Det er helt op til dig, om du vil gå videre med donor eller om du ønsker, at donor skal leve 100% op til dine kriterier.
5. Hvordan foregår det?
Hos nogle klinikker, vil ægdonor først blive sat i stimulering og få foretaget ægudtagning, når der er et match. Hos andre klinikker, bliver donoren sat i gang med stimulering og ægudtagning og så finder klinikken efterfølgende et match.
Dette skaber på nogle klinikker et lidt bedre flow, fordi der er mange på venteliste og det ifølge klinikkerne derfor er relativt nemt at finde det rette match. Igen er det afhængigt fra klinik til klinik, så vi anbefaler at du/I spørger ind til processen på den klinik i er tilknyttet.
Du kan læse mere om den proces, som donor går igennem her (Link til processen for donor).
6. Sæd
Hvis donor først sættes i gang, når der er et match, så skal du og eventuelt din partner komme ind på klinikken samme dag, som donor får taget æg ud.
Hvis I benytter din partners sæd, skal din mand nemlig lave en sædprøve.
Får du sæd fra en sædbank, skal du sikre at denne er fremme hos klinikken i god tid.
7. Hvor mange æg?
Efter ægudtagningen vil du typisk få besked om hvor mange æg, som ægdonor har fået taget ud.
Efter 5 dage får du besked om hvor mange æg, der er kommet på frys, medmindre der er aftalt frisk ægoplægning.
8. Klargøring til ægoplægning
Herefter skal du som modtager i gang med den stimulering, der er aftalt med klinikken ift. at klargøre din krop til den kommende ægoplægning.
DONORTYPER
Herunder finder du et overblik over de forskellige donationstyper, der tilbydes i Danmark. Har du nogle spørgsmål er du mere end velkommen til at kontakte os igennem vores rådgivningstelefon (Indsæt link til fanen ”Rådgivning”).
Anonym donation
Ved anonym donation får du oplyst en basisprofil. Denne indeholder følgende oplysninger: Hudfarve, hårfarve, øjenfarve, højde, vægt og etnicitet. Derudover kan du få oplyst donors alder.
Donor vil ikke modtage oplysninger om dig/jer og det er heller ikke muligt for dit/jeres eventuelt kommende barn at få flere oplysninger om donor.
Åben donation
Ved åben donation får du ikke oplyst donors identitet. En åben donation inkluderer, at dit/jeres eventuelt kommende barn, når vedkommende fylder 18 år, kan få oplysninger om donors identitet.
Praksis er i dag, at det kun er barnet, der blevet til ved hjælp af åben donation, der kan søge oplysninger om donor, og kun hvis donor har givet samtykke til, at barnet kan få udleveret oplysninger om donors identitet, når barnet er blevet myndigt. Barnet skal kontakte klinikken for at få oplysningerne på donor.
Kendt donation
Ved denne donationsform kender du identiteten på donor, og donor kender dig. Med andre ord - jeres kendskab til hinanden er gensidigt.
Hvor stort kendskabet skal være, afhænger af den aftale, du og donor indgår med hinanden. Aftalen er mere eller mindre formel og ikke juridisk bindende. Der er mere tale om en code of conduct mellem modtager og donor.
Der kan f.eks. være en aftale om, at donor får besked om, hvis donationen resulterer i et barn. Ved kendt donation er det ikke nødvendigvis op til barnet, om det ønsker information eller kontakt til donor. Det er som oftest op til den aftale, der laves mellem modtager og donor.
Donation med udvidet profil
Udover basisprofilen, som indeholder oplysninger om hudfarve, hårfarve, øjenfarve, højde, vægt og etnicitet, får du, mulighed for at få en række andre oplysninger om donor. Det kan f.eks. være oplysninger om erhverv, fritidsinteresser, uddannelse, en stemmeprøve, et babybillede og lignende.
Det er helt op til donor at vælge de ekstra oplysninger, der er tilgængelige for dig/jer. Du er ikke bekendt med donors identitet, og donor får ikke oplysninger om eventuelt kommende børn. Det er vigtigt at være opmærksom på, at det ikke er alle klinikker, der tilbyder denne donationsform.
Krydsdonation
Krydsdonation foregår ved at du/I selv kommer med en, der ønsker at donere sine æg, men ikke til jer.
Ved krydsdonation, donerer donor til klinikkens fælles pulje af æg og du/I kommer således foran i køen.
Dobbeltdonation
I januar 2018 blev dobbeltdonation lovligt i Danmark. Det vil sige, at man både må modtage donoræg og donorsæd såfremt der er en sundhedsfagligbegrundelse.
Kravet er dog, at én af donationerne skal være af ikke-anonym form, da barnet skal have muligheden for, at kunne søge dit biologiske ophav.
Særligt opmærksomhedspunkter for kendt ægdonation
Hvis I vælger en kendt ægdonor, som I kender eller ved hvem er, så står I selv for at få formaliseret en form for kontrakt i mellem jer.
Det vil sige at I skal overveje hvordan jeres kontakt skal være i det kommende behandlingsforløb og i fremtiden. Det er så utrolig vigtigt at I forventningsafstemmer, fordi I ikke har en formaliseret og juridiskbindende kontrakt imellem jer, hvad angår fremtidig kommunikation og kontakt.
Derfor er det vigtig at I forbereder jer, så meget som mulig.
Nedenstående spørgsmål vil kunne støtte jer i den proces og sørge for at I er så godt klædt på som muligt til at kunne gennemføre en kendt ægdonation.
Kontakt
- Hvordan skal jeres kontakt forgå pr, telefon, mail eller sms
- Hvem tager kontakt? Er det okay at donor kontakter jer eller skal det være klinikken, som varetager kontakten?
- Hvor meget kontakt skal I have under behandlingsforløbet? Må I kontakte donor, må donor kontakte jer
Ægudtagning
- Skal du som modtager være med til ægudtagning?
Befrugtning, graviditetstest, graviditet og det fødte barn
- Hvor meget skal donor have at vide efter donationen?
- Hvor mange æg der har delt sig?
- Hvornår forventet ægoplægning er?
- Hvornår graviditetstesten er og resultatet af denne?
- Hvis denne er positiv, hvor meget eller hvor lidt kan/skal donor have at vide, hvis noget overhovedet.
- Skal donor have mulighed for at følge med fra sidelinjen under jeres barnet opvækst.
Det er vigtigt at I som kommende forældre overvejer hvor meget kontakt og information I føler der er nødvendigt og har lyst til at dele og modtage fra donor.
Det er vigtigt at pointere at det er jeres beslutning, men tænk over hvor mange informationer jeres barn har behov for eller er relevante for barnet, da det ikke er op til barnet selv, hvor mange informationer der videregives gennem jer som forældre.
Aftaler
- Lav fx et skriftligt dokument, hvor I beskriver de aftaler I har lavet på forhånd, særligt I forbindelse med kontakt hinanden imellem.
- HUSK altid at mærke efter, hvad der føles rigtig for dig/jer.
- Det er okay at ændre mening og det skal begge parter være indforstået med. Altså at I som modtager til hver en tid har ret til at afbryde kontakten eller sige fra fx ingen venskab på Facebook eller lignende.
- Donor skal være indforstået med han hun på ingen måde har ret eller rettigheder til at være en del af jeres liv, hvis I ikke ønsker det.
Historier fra ægmodtagere
Signes historie
- en åbenhjertet, sårbar og ærlig fortælling om at miste den hun holdte allermest af - til at modtage den største gave i livet.
Min lille pige er lavet ved hjælp af nogle fantastiske mennesker, da hun er kommet til verden ved hjælp af dobbeltdonation. Forud for hendes tilblivelse, ligger en rejse i fertilitetsverdenen, som var både hård og til tider tæt på at æde mig op. Jeg har valgt at dele min historie, fordi jeg synes, det er vigtigt at omverdenen ved, at det er så stort at modtage både æg og sæddonation, for ofte har modtageren/modtagerne været igennem helvede og tilbage igen, før de når til donation.
Da jeg var 30 år, mødte jeg min mand efter nogle herlige år som single og fuld knald på 20'erne. Jeg var slet ikke klar til børn, faktisk var jeg ret sikker på, at jeg ikke skulle have børn, så det fyldte ikke meget for mig, hvor gammel jeg nu var, eller om det biologiske ur tikkede, for det gjorde det ikke rigtigt.
Min mand ønskede sig meget flere børn. Han havde en søn fra et tidligere forhold, og jeg var blevet mere åben omkring det, men var stadig slet ikke klar følte jeg. Da jeg var 33 år, blev han ud af det blå meget syg, og vores hverdag blev vendt på hovedet. Vi var selvstændige, men måtte lukke vores forretning pga. min mands sygdom. Vi gik fra et relativt sorgløst liv til et liv med sygdom og konstant indlæggelse af min mand. Tankerne om et barn midt i det kaos var mikroskopiske.
Jeg mister min mand
Efter flere års sygdom endte min mand med at tage sit eget liv, da jeg var 36 år. Så der stod jeg så og skulle finde mig selv og mit liv igen.
Jeg mødte en mand, han havde børn, og pludselig blev lysten og drømmen om børn meget aktuel. Jeg tror særligt, at det med at være papmor gjorde noget ved mig, det var som om, jeg skulle være alt det, en mor skal være, men jeg havde bare ikke mine egne børn, og det gjorde mig rodløs, uagtet at jeg holder meget af min kærestes børn.
Min kæreste er steriliseret, så derfor vidste vi, at fertilitetsbehandling var nødvendigt, for at det kunne lykkes, så da jeg var 38 år, startede vi med at få målt mit AMH, hvilket så fint ud, og vi fik talt med en læge om mulighederne for behandling.
Derefter afventede vi indkaldelse til behandling via offentligt sygehus, og et par måneder før jeg blev 39 år startede den egentlige behandling. Hurtigt blev det klart, at mine æg var begrænsede og aldrene, og at min kærestes sæd måske ikke var god nok at satse på med de æg, der var tilbage. Det var ekstremt svært at acceptere for mig, men tiden gik, og jeg var i mellemtiden blevet smerteligt bevidst om min alder og problematikken ved denne. Min kæreste havde jo børn allerede, så han var ikke så desperat, som jeg var, og han kunne langt nemmere forholde sig til det.
På grund af flere komplikationer omkring mig, tog det yderligere et år, før vi kunne komme i gang med selve ægudtagningerne og oplægningerne. Jeg var ikke selv klar over disse komplikationer før jeg startede i fertilitetsbehandling, men det viste sig, at jeg ingen æggeledere har, og samtidigt med det fik jeg påvist en stofskiftesygdom, som skulle reguleres og behandles, før man kunne gå videre. Ydermere havde jeg nogle hormonelle udsving, der gjorde det svært at beregne ægløsning. Så jeg nåede at blive 40 år før jeg skulle igennem første æg udtagning. Jeg var igennem 5 ægudtagninger og 2 ægoplægninger de efterfølgende år i offentligt regi. Desværre uden held, og så blev jeg 41 år og måtte forlade det offentlige og gratis behandlingssystem.
Allerede under behandlingen på det offentlige hospital havde overlægen nævnt ægdonation, hvilket ikke skræmte mig, men det var så uhåndgribeligt, og jeg var jo slet ikke startet med mine egne æg endnu.
Min alder indhentede mig
På grund af min alder flyttede vi derefter til Trianglen Fertilitetsklinik. Vi havde været til opstartssamtale året før, og det var også dem, der opdagede, at noget var galt med mit stofskifte. På grund af den allerede afholdte opstartssamtale, så kunne jeg starte direkte i behandling, og jeg blev gravid i første forsøg. Glæden var stor, og jeg var ikke bekymret, for nu var jeg jo gravid. Til skanning omkring uge 8 var alt godt, men til NF i uge 14 var vores baby død. Det var et stort chok for mig, og jeg var sygemeldt i 2 måneder og kom tilbage på nedsat tid efterfølgende, for mentalt var det virkelig ødelæggende.
Efter den første abort fik jeg taget æg ud adskillige gange, og jeg fik sat æg op endnu flere gange, fordi jeg også var heldig at få æg på frys. Jeg havde endnu en abort et halvt år efter den første, dog var det denne gang tidligere i forløbet. I Sommeren 2020 fik vi en snak med vores læge om situationen. Han var hele vejen igennem meget ærlig og åben omkring mine chancer, og hvilke udfordringer der også var. Han foreslog på det tidspunkt ægdonation, og egentlig var det ok, men jeg havde brug for at vænne mig til tanken, og derfor aftalte vi en til ægudtagning, samt bruge de æg færdige, der var på frys. Jeg havde brug for, at det var mig, der styrede tempoet, og at jeg gav mine egne æg alle chancer.
I sensommeren 2020 blev jeg igen gravid efter sidste ægudtagning, men desværre aborterede jeg endnu engang. Efter den abort blev de sidste to fryseæg sat op sammen, og jeg blev gravid med tvillinger. Begge tvillinger gik desværre til omkring uge 8. Det var vores farvel til mine æg, vi var tyndslidte og knugede af sorg over 4 aborter og 5 mistede babyer på 14 måneder. Jeg havde taget stødt på hele vejen igennem, fordi jeg mistede energien, og derfor ikke fik rørt mig nok, samtidigt med at vi trøstespiste, når tingene gik skævt. Så på alle parametre var vi ved en skillevej. Vores helbred, vores psyke og vores forhold var på overarbejde, og der skulle ske noget nu.
Næste skridt ægdonation
Heldigvis var jeg skrevet op til ægdonation allerede ved opstartssamtalen år forinden, så jeg lå forrest i bunken, og således skulle vi ikke vente i måneder på en donor.
Den sidste abort foregik derhjemme og ikke ved kirurgisk abort, og midt i jeg aborterede tvillinger, blev jeg ringet op af Trianglen, de havde fundet en donor. Det var totalt surrealistisk, for vi var jo i gang med at miste vores to babyer, og samtidigt skulle vi sige ja til muligheden for endelig at blive forældre sammen.
Vi fik ikke meget at vide om donor, men højde og farver matchede nogenlunde, og vi var lykkelige.
Det hele gik mirakuløst stærkt, og allerede 5 uger jeg aborterede, fik jeg sat vores donoræg op befrugtet med donorsæd. Det var en virkelig mærkelig følelse, for det var jo ligesom på en eller anden måde noget fra andre mennesker, der kom ind i min krop. Det var spændende og skræmmende, og de 11 dage til blodprøve var anderledes end ellers. Jeg tænkte, at i det jeg fik svaret på blodprøven, så ville jeg mærke, hvordan jeg egentlig følte. Og jeg kan med hånden på hjertet sige, at da hun sagde at prøven var positiv, så sprængtes mit hjerte af lykke. Så det var svaret, det var mit lille barn, der nu var i min mave.
Før jeg blev gravid, tænkte jeg meget over, om jeg ville føle, det var mit barn, om andre ville acceptere babyen som mit barn, om vi ville ligne hinanden. I det øjeblik det blev en realitet, at der lå en lille spire i mig, så forsvandt de tanker og bekymringer. En gigantisk beskyttertrang opstod i mig, det var mit barn, og intet ondt måtte ske. Jeg var så bange for at miste, men heldigvis blev jeg fulgt meget tæt først med blodprøver og derefter scanninger hele vejen frem til fødslen. Det var uvurderligt.
At der findes kvinder, der vil give deres æg til andre kvinder/par, det er så stort og så smukt. De er ikke kun med til at skabe liv, de er også med til at redde liv. For os der har brug for donoræg, vi mangler dét i vores liv, der fuldender os, vi mangler et æg, der kan blive til den baby, vi drømmer om.
Jeg tænker ikke et sekund over, at min lille pige ikke er lavet med mine gener, hun er min, jeg er hendes mor. Jeg er bare dybt taknemmelig over, at jeg fik lov at bære hende i min mave, fik lov til at mærke hende vokse, fik lov til at bringe hende til verden. Både æg og sæddonor er i mine tanker hver dag, jeg ønsker, at de har et fantastisk liv, og jeg er så taknemmelig for lige netop de to mennesker, for uden dem, så sad jeg jo ikke med netop min lille pige i armene i dag.
Moderskabet
Jeg nåede at blive en gammel krage, før jeg blev mor, det er sådan livet går, men faktisk har jeg efter fødslen af min lille pige fundet ud af, at jeg inderligt ønsker et barn til. Jeg ønsker, at hun får en søskende, som jeg kan elske ligeså højt, som jeg elsker hende, at de oplever glæden ved at have søskende, og så de har hinanden, når deres lidt aldrene forældre bliver endnu ældre. Heldigvis er det muligt for os at få en helsøskende, fordi vi åbenbart har den mest vidunderlige donor, som har sagt ja til at donere til os igen, selvom vi slet ikke kender hende. Hun ønsker bare at hjælpe os helt fremmede mennesker, og jeg ønsker sådan at takke hende, og jeg vil så gerne fortælle hende, hvor meget hun betyder for os, selvom vi ikke kender hende.
Update: Der kom desværre ikke nogle æg fra samme ægdonor, så vi fik i november 2022 ny donor, og har nu 5 æg på frys fra vores ny ægdonor og samme sæddonor, og vi skal i gang med første forsøg i april 2023.
Kære kvinde og mulig ægdonor
Hvis du overvejer at blive ægdonor, så er du på vej til at redde nogle andres menneskers liv, du er ved at give dem, det de drømmer om, og du kan gøre dem lykkelige, som ingen andre kan.
Skal du modtage æg, så er du ved at få den største gave i livet, og du er med til at skabe et mirakel sammen med nogle helt fremmede mennesker, som bare ønsker din lykke.
Pernilles historie
Vi blev gift i 2012 og lagde p-pillerne på hylden. Desværre gav det ikke resultat og vi blev I 2013 henvist til fertilitetsbehandling.
Det viser sig at jeg både har PCOS og endometriose, så vi blev forberedt på at det kunne blive svært.
Efter 13 opslidende forsøg med egne æg var vi ved at give op. Igennem de 5 år det stod på, oplevede jeg at få en blodprop af hormonerne, en forværring af min endometriose så jeg måtte opereres og celleforandringer der førte til keglesnit. Ydermere havde vi mistet en graviditet i uge 9.
Kræfterne var derfor sluppet op.
Jeg fik kendskab til en udenlandsk professor der lige var startet på et dansk hospital som havde specialiseret sig i æggets evne til at sætte sig fast, altså om livmoderen kunne modtage ægget.
Efter nogle smertefulde undersøgelser, konkluderede han, at der må være nogle fejl på min æg der ikke kan ses, da alt andet så fint ud. Hans anbefaling var ægdonation.
Uden tøven, kontaktede vi en privat fertilitetsklinik og kom til med det samme.
En donor stod klar til at hjælpe, og inden for 2 måneder havde jeg fået lagt æg op - det kom der en dejlig datter ud af.
Mange har spurgt om hvordan det er at være forældre til et donorbarn.
Jeg kan kun sige at jeg elsker det lille menneske mere end noget andet, og at jeg ikke tænker over det hverdagen. Hun er vores - jeg har båret hende i 9 måneder, ammet hende og jeg vil altid være hendes mor.
Vi er denne anonyme kvinde evigt taknemmelige. Uden hende havde vi ikke oplevet den lykke det er at blive forældre.
Vi har aldrig været i tvivl om at vores datter skal kende sin historie, men det skal bare være en naturlig del af vores liv, og ikke en stor samtale vi skal have på et tidspunkt. Hvis hun spørger, vil vi være åbne og ærlige.
I december 22 blev vi igen beriget med en dejlig datter - med hjælp fra endnu en fantastisk kvinde der har valgt at være ægdonor.